Historie

Odd Fellow loge Costa del Sol nr.1

Logens historie begyndte, da bror Eks-distriktsdiputeret Storsire Poul Warnke Olesen fra loge nr. 55 Pax i Danmark tog initiativ til at se, om det var muligt at etablere en Odd Fellow-broderloge på Spaniens solkyst.

Det første indledende formelle møde blev holdt på en restaurant i Fuengirola med 7 Odd Fellow-brødre. Meget skulle ordnes såsom logens fremtidige navn, logo, mødetider og ikke mindst lokaler. Næste skridt var at danne en broderforening, hvilket skete på det 19. møde, den 16. november 2002. Efter at have navigeret gennem hele administrationen blev Broderlogen Costa del Sol nr. 1 indviget den 15. november 2003. Hædersdagen blev overværet af alle de fire nordiske Storsirere. En enestående begivenhed i Odd Fellows historie.

Logen Costa del Sol nr.1 hører under den danske storloge men er en skandinavisktalende loge. Logens brødre stammer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Derfor bruges de skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk både i tale og skrift.

Logens første valgte embedsmænd var brødrene: Overmester Flemming Hallberg (Danmark), Undermester Björnulf Heggen (Norge), Sekretær Bengt-Arne Johansson (Sverige), Skatmester John Jørgensen (Danmark) og Kasserer Alf Christensen (Danmark). De blev installeret af Broder Storsire Bror Krause (Finland), Anders Tolf (Sverige), Hans Pedersen (Danmark) og Harald Thoen (Norge).

En vigtig del af Odd Fellows aktiviteter er velgørenhed. For at få flere penge til denne vigtige aktivitet, arrangerer logen en årlig velgørenhedsfest i efteråret siden starten. Denne velgørenhedsfest, som er blevet en kær tradition og er åben for alle, har udviklet sig godt med flere og flere gavmilde mennesker, der deltager og mange skandinaviske gæster, der vender tilbage årligt. Overskuddet logen får fra festen går direkte til mange trængende her på Costa del Sol.

juni 2018